Totalentreprise ved nybyg, ombyg, tilbyg eller renovering

Lad os holde hoved og hale på dit byggeri

Står du overfor en ombygning, renovering eller skal du måske bygge til eller bygge helt nyt? Det er en omfattende opgave at holde overblik over hele arbejdsprocessen lige fra tegninger, budget til valg af materialer og håndværkere. Og vi er ikke engang begyndt at bygge endnu. Det kan syne langt ude i periferien at få et sådant projekt færdigt uden uforudsete udgifter eller uheldige løsninger.

Det er netop her, at KR Anlæg og Entreprise ApS kommer ind i billedet. Vi tilbyder en professionel totalentreprise ved anlæg og byggeri. Fra fundamentet bliver støbt til tømrerarbejdet gøres færdigt og huset malet, udfører vi et arbejde, hvor kvaliteten er i top.

Hvad er totalentreprise – en løsning både for private, virksomheder og foreninger

Ved totalentreprise overlader du tøjlerne til os. Du får en totalløsning, hvor du ikke behøver bekymre dig om kontakt til de forskellige faggrupper, der skal ind over projektet, og hvornår de skal det. KR Anlæg og Entreprise varetager selv vigtige elementer i et bygningsarbejde, som blandt andet kloak- og betonarbejde. Derudover kender vi markedet og ved, hvem de bedste er til at udføre netop deres fag. Vi har kort sagt en erfaring, der gør os i stand til at få overblikket over dit byggeprojekt, så du slipper for ubehagelige overraskelser undervejs.

Der er ingen opgaver, der er for små eller store til os. Vi klarer dit sommerhus, lejlighed, lager og så videre.

parallax background

Totalentreprise på nybyg og tilbyg uden ubehagelige overraskelser

Du har måske fundet den helt rigtige byggegrund, der ligger tæt på natur, indkøbsmuligheder, institutioner og familie. Det er blot huset, der mangler. Det kan også være, at du stadig leder efter den helt rigtige grund, men har flere ideer til, hvordan huset skal se ud. Men ét er sikkert, du vil gerne gøre noget ved drømmen om at blive nybygger, hvor det for de fleste andre forbliver en drøm.

Når du er nået frem til den beslutning, kan du være tættere på målet, end du måske tror. Du kan naturligvis selv kaste dig over projektet, men uden erfaring eller viden på området, kan du risikere at løbe ind i mange ukendte udfordringer, der kan ende med at blive dyre erfaringer. Vi har mødt mange nybyggere, der er løbet panden mod muren i deres forsøg på at klare entreprisen selv. Der er nemlig mange trin i processen fra ide til virkelighed. For bare at nævne nogle: tegninger, budgetter, godkendelser, materialer og en bred vifte af håndværkere, der skal indover. Det er som sagt her, at vi kan tilbyde vores store ekspertise på området.

Råd og vejledning fra de første spæde skridt

KR Anlæg og Entreprise ApS har stor erfaring indenfor totalentreprise, og derfor kan vi tilbyde kyndig vejledning lige fra du træffer beslutningen om at bygge nyt, bygge til, renovere eller ombygge, til det står færdigt. Vi lægger vægt på, at vi altid er i tæt kontakt med dig, så vi kan finde de bedste løsninger indenfor dit budget. Hvis du har et ønske om det, så hjælper vi blandt andet med at finde den rette arkitekt til dit projekt og udvælgelse af materialer, der kvalitetsmæssigt lever op til jeres krav og økonomi.

Totalentreprise på ombyg og renovering

Hvis du står overfor en større eller mindre ombygning eller renovering, så kan det være en god idé at få os indover. Det kan på mange måder være lige så omfattende som et nyt byggeri at renovere og ombygge. Der er andre håndværk, der skal i spil. Nogle gange skal der tænkes kreativt, når et gammelt hus skal shines op. Vi står klar med vejledning, løsningsforslag og totalentreprise, hvis I gerne vil have det ud af jeres hænder. Vi sørger for at tidsfrister og budgetter selvfølgelig overholdes, når vi tager styringen på jeres renoveringsprojekt.

Totalentreprise på køkken og bad

Køkken og badeværelse er to tunge udgiftsposter i et byggeprojekt. Det er oftest her, at der skal mange forskellige håndværk indover. Derudover er der uendeligt mange muligheder, når du skal vælge materialer som fliser, køkkenelementer, bordplader mv. Det kan være en god investering at betale sig fra arbejdet i disse rum, selvom man indtil nu har klaret alt andet arbejde på huset. Vi tilbyder entreprise til rummene og vejledning gennem valg af materialer, der er budgetvenlige, men samtidig lever op til vores kvalitetskrav.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på totalentreprise på byggeprojekt

Vi er passionerede håndværkere, og det vigtigste for os er, at du sidder tilbage med en god oplevelse og et endeligt produkt, du kan glædes over hver dag. Du kan trygt regne med, at vi har et overblik og en viden, der vil realisere dine byggedrømme - så ring til os for et uforpligtende tilbud, hvor vi gennemgår dit byggeprojekt fra a-z med dig.